Teknisk beskrivelse og vedligehold af
Insekta kompaktrenser
Teknisk beskrivelse
Insekta kompaktrensere bruger UV-lys til rensning af luften. UV-C bliver dannet under kontrollerede forhold i specielle gasudladningsrør. UV-C reagerer med den naturlige oxygen i luften, derved dannes ozon.
Ozon er en meget aktiv og ustabil form for oxygen. Ozonens iltningsevne ved -2,07v, er højere end hypoklyrit (-1,49) eller klor (-1,36). Ozon kan bevisligt desinficere 100 gange hurtigere end hupoklyrit og 3000 gange hurtigere end klor. Brugen af ozon til at fjerne bakterier og vira har længe været velkendt.
UV-C med bølgelængde i området 250-270 nm (specifikt i Insektas anlæg: 253,7 nm) bevirker at simple celler (eksempelvis bakterier, vira mug- og gærkulturer) mister evnen til at formere sig. Derved steriliseres luften i nærheden af Insektas kompaktrensere.
Ozon vil naturligt nedbrydes efter en periode, alt afhængig af, hvor meget materiale, der skal oxideres og hvor meget UV- lys der er til stede. Lugttærsklen for ozon er 0,02 ppm, når denne grænse overskrides, lugterozon ikke mere behageligt. Efter at ozon har reageret på organisk substanser vender denne tilbage til sin oprindelige form hvilket er oxygen (O2)
Vedligeholdelse af lamper og ventilator
For at sikre at kompaktrenseren bevarer evnen til at rense luften, er det nødvendigt at aftørre lampe og blæser. Dette gøres, når man mærker en nedsat effekt, dog anbefales det at vedligeholdelsen udføres mindst en gang hver 3 måned.
Proceduren ved aftørring af lamper og blæser er følgende:
- Træk stikket ud af stikkontakten
- Løsn de 4 skruer i toppen af kabinettet
- Fjern låget
- Er der meget støv i kabinettet, kan dette støvsuges
- Aftør lampe og blæser med en ren klud, eventuelt tilsat ren sprit
- Saml kabinettet og skru skruerne i
- Noter datoen
Tænd ikke for kompaktrenseren, når låget er afmonteret, da dette vil kunne medføre konjunktivitis (svejseøjne). |